Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Skagens Nye Badehotel
Efter en nænsom istandsættelse af det historiske hus på Holstvej 8, er Hotel Plesner klar til at byde velkommen som Skagens nye badehotel.
Hotellet, der blev tegnet af byens berømte arkitekt Ulrik Plesner i 1907, har en ideel placering i hjertet af Skagen; et stenkast fra kulturelle seværdigheder og attraktioner som Skagen Kunstmuseum, Slagter Munch og lystbådehavnen. Samtidig ligger det så tæt på Sønderstrand, at du blot kan trække i badekåben og spadsere de få hundrede meter dertil.
Selve hotellet er en lille oase for godtfolk med hang til klassiske badehotelsdyder i en moderne fortolkning, og der er ikke ét af værelserne i den fredede hovedbygning, der er ens. Lige bortset fra Hästens-sengene, der borger for en uforlignelig drømmesøvn, inden du står op til lyset over Skagen og nybagt morgenbrød.